Vi er DGI certificeret bevægelses og idræts institution
Leg, glæde og udvikling, samt læring er tæt forbundet i Skovhuset og vi tilpasser alle aktiviteter til de børn der er i gruppen.
For de helt små handler idrætsaktiviteter om at lege med bevægelse, balance mv., hvor børnene bruger deres krop og deres medfødte evner til at udforske kroppens muligheder. For de ældre handler det i lige så høj grad om at blive udfordret, nysgerrigt og legende, til at prøve nye muligheder og udvide sine kompetencer.
Vi lægger vi vægt på, at børnene har de bedste rammer til at udvikle sig bedst muligt i den tid de går i Skovhuset. Dette gælder både socialt, psykisk og fysisk. Derfor inddrager vi naturen omkring os, mere og mere efterhånden som børnene bliver ældre. De helt små kommer så vidt muligt ud i naturen en gang hver uge, mens de ældste, ud over en ugentlig tur til vores hytte i skoven, også har forskellige forløb hvor vi bruger skoven omkring os.
Vi har gennem idræts certificeringen opnået en rutine, så vi alle dage får bevægelse og motion, som en del af vores aktiviteter. Vi tilpasser løbende lege og aktiviteter til de aktuelle børn, så det altid er sjovt og lærerigt at bevæge sig.
IDRÆTSPOLITIK.
I Skovhuset har vi valgt at uddanne personalet og blive certificeret som bevægelses- og idrætsinstitution, og det er et forløb over det næste halve år, hvor vi bliver undervist og guidet at vores konsulent i DGI.
Vi bruger bevægelse og idræt til at øge livsglæde styrke fællesskab, og som en del af at skabe det hele menneske.
TRIVSEL OG FÆLLESSKAB
Trivsel i bred forstand, både fysisk, psykisk og socialt, er et vigtigt, overordnet tema i Skovhuset. Leg i bevægelse og det at bruge sin krop aktivt, er væsentlige elementer i trivsel på alle tre områder og styrker fællesskabet blandt børn og voksne. Det giver glæde og udvikling hos børnene – og hos de voksne der er sammen med dem. Vi lægger vi vægt på, at børnene har de bedste rammer til at udvikle sig bedst muligt i den tid de går i Skovhuset.
LIVSGLÆDE OG DET HELE MENNESKE
Leg, glæde, udvikling og læring er alle pædagogiske elementer hos os og vi bestræber os på at vi bidrager mest muligt til udvikling af hele mennesker, hvilket indebærer at alle børn i Skovhuset får de bedste muligheder i dag og i fremtiden. Vi kalder det Livsglæde, fordi det vi grundlægger i Skovhuset giver glæde, både omkring barnets helhed i dag og for resten af barnets liv.
UDVIKLING AF BEVÆGELSE- OG IDRÆTS AKTIVITETER
Vi tilpasser alle aktiviteter til behovet hos de børn, der er i børnegruppen og inddrager bevægelse som leg, gerne med udfordringer som børnene har mulighed for at leve op til. Vi har i mange år inddraget kostens betydning for krop og velvære, vi har musik i hverdagen til glæde og udvikling og vi har fokus på at bruge naturen omkring os, både til bevægelse, fysisk udfordring og leg. Disse aktiviteter udvikler vi, så der altid er noget spændende og udfordrende tilpasset børnene i de forskellige aldre.
HVERDAGEN MED IDRÆT
Idrætsforløbet skal få endnu flere bevægelsesmuligheder ind i vores hverdag og aktiviteterne vil tage udgangspunkt i børnenes ideer og lyst og de voksne viden. For de helt små handler aktiviteter om at lege pædagogiske lege, hvor børnene bruger deres krop, deres medfødte evner til at udforske og udvikler deres kommende talesprog. For de ældre handler det i lige så høj grad om at blive udfordret nysgerrigt og legende.
Med Bevægelses- og idrætsinstitutionen får vi øget fokus på sundhed og lever op til Vordingborg Kommunes indsats på sundhedsområdet. Vi vil samtidig leve op til intentionen i vores pædagogiske grundlag, og med særlig opmærksomhed på mulighederne for sproglig udvikling også i disse aktiviteter.